X-life Magazine er et gratis månedsmagasin, der distribueres i 20.000 eksemplarer, på stor set alle folkeskoler (10. klasser), Gymnasier, handelsskoler, HTX, Universiteter, Caféer og Trendshops i Storkøbenhavn.
Bag magasinet står Oliver Bahner og Laust Pedersson, der har smidt alle deres sparepenge i projektet.
– X-life Magazine er et livsstilsmagasin, som fokuserer på den livsstil der forbindes med ekstremsport såsom skateboarding, snowboarding, wakeboarding, Free-skiing, BMX cykling osv. Men X-life er ikke er et sportsmagasin, understreger Oliver Bahner, der sammen med sin partner længe har ment, at der manglede et livsstilsmagasin, der kunne ramme den snævre målgruppe, som bl.a. interesserer sig for, hvordan man bliver skibums etc.
– Ja, vi mener helt klart at der er et hul. De andre magasiner dækker musik og mode, mens vores målgruppe er blevet forsømt, tilføjer Oliver Bahner.
X-life Magazine vil i første omgang udkomme i København, mens der er planer om at det til foråret også vil udkomme i resten af landet. For yderligere information, kan der henvises til: www.x-life.dk. pia