Nyt kreativt format skal ramme de unge før trafik-døden gør det

– Derfor vurderede vi, at det i sig selv kunne bidrage til både at underholde – og give en mavepuster.

Underholde …?

– Ja, det kan måske lyde mærkeligt, men vi ved fra blandt andet DR’s Medieforskning, at de unge vil underholdes, hvis de skal vælge kommunikation til, siger Michelle Laviolette.

– Men vores analyser, interviews og fokusgrupper viser også, at trafiksikkerhed rent faktisk er et emne, de unge godt vil høre om, siger hun og uddyber:

– De vil gerne trafiksikkerheden. Mange af dem har haft ulykker tæt på, eller de kender nogen, der har. 

Baggrunden for kampagnen er da også det kedelige faktum, at de unge stadig er overrepræsenteret i trafikulykker. 

Fra 2015-2019 har 143 unge mellem 17 og 24 år mistet livet i trafikken, og 1.575 unge mellem 17 og 24 år er kommet alvorligt til skade, viser tal fra Vejdirektoratet. En stor del af ulykkerne er sket i forbindelse med bilkørsel.

Og beregninger på grundlag af tal fra DTU og Vejdirektoratet taler, ifølge Michelle Laviolette, deres eget forstemmende sprog:

– Bilister mellem 17 og 24 år har tre til fire gange større risiko for at ende i en alvorlig ulykke, som dræber eller kvæster dem selv eller andre, sammenlignet med deres forældres generation, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rådet for Sikker Trafik har i en årrække kommunikeret til de unge målgrupperne på forskellig vis – blandt andet ude på skolerne – og antallet af ungeulykker er faktisk faldet støt gennem de seneste 10 år. 

– Men nu ser vi en stagnation i tallene, så derfor går vi ud med denne kampagne, siger Michelle Laviolette.

I første afsnit af serien møder man figuren ”Mikkel”. At han er død, ligger i titlen, men man forstår det også rent fortælleteknisk og filmisk i de første klip.

Og som filmen skrider frem, følger man ham hen til et par venner, der tilsyneladende også har været med i ulykken. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Selv er Mikkel umiddelbart ikke helt overbevist om, at han er død, og dobbelttydigheden i scenerne rammer hårdt: For ikke nok med, at Mikkel ser, hvordan livet (trods alt) går videre uden ham.

Han ser også, hvad hans egen død har gjort – og gør – ved vennerne. 

– Og det er lige præcis den dobbelttydighed, der er styrken, for det er den eftertænksomhed og refleksion, vi gerne har villet skabe med serien, siger Michelle Laviolette.

Hun mener, at serien både tapper ind i unges FOMO-tankegang og i bevidstheden om andres sorg og følelser:  

– Det gav mange udtryk for i vores prætests. De unge har jo ofte en følelse af udødelighed. Så det at ”hvis jeg dør, så går jeg glip af det og det” – og at nogen ville savne dem, og måske få knust nogle drømme. Det gjorde tydeligt indtryk. 

Serien om Mikkel er skabt i samarbejde med content- og branded entertainment-bureauet Splay One.

Bureauet har ideudviklet og skrevet manus i tæt samarbejde med Rådet, og desuden stået for filminstruktion og klip.

Og det er ikke første gang man arbejder med disse mere underholdende longform-formater for at nå de unge, der sjældent bruger de mere traditionelle og klassiske medier.

– Vi har arbejdet med unge målgrupper i mange år og fælles for dem er, at der bare skal andre metoder til for at nå dem, siger Jacob Gallaus, Country Manager, Splay One, og tilføjer:

– Det skal være seværdigt og troværdigt. Ellers bliver man ganske enkelt ikke valgt til.

Hvorfor mocumentary-formatet?

– Fordi det kan noget, ikke mange andre formater kan: Med et smil på læben fortælle om noget alvorligt.

Et smil på læben …?

– Ja, jeg er med på, at det kan lyde sært, når der er tale om et så alvorligt emne som trafikdød, men det handler om at finde balancen mellem de følelser, der skal røres ved. Jeg mener, vi brugte udtrykket ”lattermilde leverslag”. Det beskriver det meget godt.

Serien er, med Jacob Gallaus’ ord, ”gennemtestet”, inden man for alvor gik i gang med at filme, og processen med fokusgrupper har reelt bidraget til at filmene er blevet, som de er blevet, fortæller Jacob Gallaus:

– Vi startede faktisk med at læse manus højt i fokusgrupperne, og så gik vi hjem og skrev det om ud fra det, der kom frem, siger han og tilføjer:

– Det har været en sindssygt fed måde at arbejde på. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvorfor det?

– Fordi vi jo ikke selv af en del af målgruppen. Det er vi jo ikke. Så ved at gøre det på den måde sammen med Rådet, er det lykkedes os at få de unge til at være medforfattere på historien, siger Jacob Gallaus og uddyber:

– En sagde måske: ”Ej, her ville I altså tabe mig”, og en anden: ”Dén scene der bliver simpelthen for mærkelig”. Og så kunne vi løbende rette til. Det var en fremragende proces.

Et enkelt spørgsmål fra en, der har set første afsnit. Hvorfor får Mikkel stød, når han rører ved noget?

– Det må du vente med at få en forklaring på. Det afslører jeg ikke her.

Smugkig på første afsnit af ”Mikkel er død” herunder.