I begyndelsen af 2008 bliver alle reklamer i Dansk Reklamefilms biografer digitale.
Det betyder farvel til den gammeldags reklamerulle, der blev produceret manuelt og derefter distribueret til alle landets biografer, som havde købt den for 14 dage af gangen.
Det betyder også, at fremtidens biografreklame bliver langt mere fleksibel, målrettet og dynamisk. Foruden en bedre kvalitet vil digitaliseringen betyde kortere deadlines, fri udskiftning af film og mulighed for kortere kampagner.
Den væsentligste forandring er, at det fra januar 2008 bliver muligt at segmentere på geografi, genrer og målgrupper. Det vil sikre, at de reklamepakker, der kører i de enkelte biografer, til de enkelte film er tænkt netop til den flok mennesker, der sidder i biografen, mener Mediaedge:cia.
cwl