BoligLiv vil hjælpe moderne kvinder til at få arbejde- og familielivet til at hænge sammen.
Bag magasinet står en gruppe kvindelige medarbejdere hos Egmont Magasiner, og de har længe arbejdet på konceptet, der skal være med til at give almindelige familier en sjovere hverdag.
Indholdsmæssigt vil BoligLiv indholde temaer som børn, boligen, haven og måltidet, ligesom magasinet i hvert nummer vil give inspiration til aktiviteter og hjemlige projekter.
Ifølge Mediaedge:cia’s MediaNews, bevæger Egmont sig dermed ind på et stærkt konkurrencepræget marked, som i forvejen består af Allers Mad & Bolig, Bonniers Bo Bedre og Forlaget Benjamins Boligmagasinet.
Adm. dir hos Egmont Kjeld Lukas mener dog ikke der er nogen problemer med dette. Og han udtaler bl.a. til MediaNews:
– Der er faktisk ingen blade, der dækker vinklen mellem hjem, børn og mand.
Egmont forventer således, at man kan udvide markedet i højere grad, frem for tage fra konkurrenterne, og han forventer at BoligLiv vil få et oplag på mellem 30.000 og 40.000 kr.
Print Director, Torsten Lehrmann hos Mediaedge:cia er kun delvist enig med Kjeld Lucas:
– Det kan godt være, at man vil give boligstoffet en anden vinkling end konkurrenterne, men Egmont skal under alle omstændigheder slås med de øvrige spillere på markedet om de samlede annoncebudgetter til boligmagasinerne” udtaler han. pia