Det nye online livsstilsmagasin, ZoomMagazine.dk, lanceres med et koncept, der på samme tid udnytter – og bryder med – den kendte måde at bruge en af nettets største fordele på: At man kan ramme og aktivere brugerne med det, der interesserer dem allermest.
– Vores primære målgruppe, de 18-35 årige kvinder og mænd, er optaget af livsstil, karriere og succes – og af det modsatte køn. Det gælder både kvinder og mænd, ikke mindst fordi en del af dem er travle singler, fortæller redaktør Tanya Hjorth Hansen fra ZoomMagazine.dk
ZoomMagazine.dk har allieret sig med frisøren Gun-Britt Zeller, som giver gode råd om styling og holder brugerne opdateret omkring de nyeste trends fra hele verden. Og flere profiler er på vej indenfor de øvrige stofområder.
Redaktionen bringer hver 4. uge et overordnet tema, der behandles udførligt med artikler, billeder og debat. Temaerne har bl.a. været “Forskelle og ligheder mellem kønnene”, “Singleliv” og “Storbyens små mirakler”.
Mere end 12.000 brugere er tilmeldt ZoomMagazine.dk’s nyhedsbrev, der udsendes hver uge.