Aftalen, der er den første af sin art i Danmark, vil skabe nye forretningsmuligheder for både Cision Danmark A/S og Dagbladet Børsen.
Aftalen giver Cisions kunder mulighed for at samle al omtale fra alle førende medier i deres CisionPoint kundeportal.
– De landsdækkende medier er af afgørende betydning for de fleste kommunikatører. Derfor er vi glade for at kunne kunne tilbyde at levere digitale artikler fra Dagbladet Børsen, og derigennem skabe større værdi for vores kunder, siger Cisions salgsdirektør Jens Peter Hansen.
Alle Cision kunder, der samtidig er Børsen Business Net kunder, kan fra medio maj få adgang til den trykte udgave af Børsen via deres CisionPoint portal. Løsningen er allerede testet og implementeret hos udvalgte kunder.
– Vi er naturligvis interesseret i at finde nye distributions- og afsætningskanaler, og her er aftalen med Cision et interessant skridt, siger forretningsudviklingschef Jacob Holm Madsen.
Med den nye aftale får alle med behov for aktiv medieovervågning mulighed for at samle de internationale og nationale medier i en fuldt integrérbar portal kaldet CisionPoint, hvori der indgår både nyhedsløsninger og medieanalyser. Det giver kunderne overblik, fleksibilitet og forbedret styringskraft i arbejdet med medierne, mener altså Cision.
cwl