Roskilde Festival gør meget for, at dets informationer ikke går tabt i smat, røg og rock.
Senest har festivalen introduceret en mobilapplikation, bygget på Adobes Flash Lite, der let giver festivalgæsterne overblik over alt fra musikprogram til vejrudsigt. Med applikationen kan gæsterne også deltage i diverse konkurrencer og udstille sig selv på storskærme rundt om på festivalpladsen.
Applikationen er udviklet af det danske mobiludviklingshus Little Big Ideas.
Talsmand for Roskilde Festival, Esben Danielsen, er glad for den nye kommunikationsmulighed.
– Vi har meget let ved at kommunikere med vores gæster både før og efter festivalen via vores website og vores tilstedeværelse på diverse sociale netværk, men under festivalen er det både dyrt og omstændeligt at distribuere trykt information. Heldigvis behøver vi ikke at gøre det mere, siger han i en pressemeddelelse.
ac