Nettos skotske terrier har fået en ansigtsløftning i forbindelse med discountkædens indtog i Storbritannien.

Det skriver Berlingske Business.

Skrifttypen er ændret, og der er kommet farver på kurven, Netto-hunden har i munden. Det hele for at signalere, at Netto ikke er Netto, som mange briter husker discountkæden, skriver avisen.

Det er ikke mere end tre år siden, Dansk Supermarked valgte at sælge sine 193 butikker i Storbritannien. Tilbuddet på 800 millioner pund var for godt til at sige nej til, men Netto blev heller aldrig rigtig gode venner med briterne.

– Når man spørger kunderne, er brandet ret kendt. Briterne kender godt Netto, nogle for noget godt, men desværre også nogen for noget knap så godt, siger administrerende direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, som med en fortid i britiske Tesco har et indgående kendskab til de britiske forbrugere til Berlingske Business.

Berlingske Business