Målet med at etablere et fællesnordiske netværk af event-marketingbureauer er at gøre det muligt for kunderne at udnytte de respektive bureauers indsigt om deres lokale markeder, gennem en kontaktperson i hvert land, og samtidig drage nytte af den samlede viden fra de fire bureauer.
– Samarbejder på tværs af landegrænser, er fremtidens måde at arbejde på. Vores netværk omfatter lokale folk i hvert marked, som med international og regional forståelse kan operere på et nordisk plan uden den ofte tunge og ineffektive centraliserede organisation, siger Morten Engmark, som er direktør for danske Promoters.
Touch Nordics finske islæt er Kohu-Live!, det norske er North Face Event, og de svenske farver sørger BSP Marketing for. Alle tre har hovedsæde i landenes respektive hovedstæder, og det gør sig også gældende for Promoters.
Visionen for netværket er at gøre op med, hvad det selv kalder for et velkendt problem i mediebranchen, nemlig at en centraliseret organisation brænder budgetter af på interne processer, som ikke fremmer eksekveringen af kampagnen.
Den nordiske satsning skal være med til at sikre, at kunderne kan optimere deres nordiske og lokale budgetter, sikre hurtigere arbejdsgang og flest mulige aktiviteter for samme sum penge.
sm