Charlotte Stougaard Espensen, 30 år, og Jeanett Kaare, 27 år, har fra denne måned etableret sig med eget PR- og reklamebureau i Aalborg.
Under navnet Weltklasse går de efter eget udsagn i kamp mod ”sortseeri og negative vibrationer” og baserer firmaets koncept på en positiv filosofi, som ”står i skærende kontrast til billedet af et Nordjylland i krise”. Som navnet lægger op til, vil de også ud og fortælle, at det nordjyske erhvervsliv er i verdensklasse og ikke bare består af virksomheder i Nordjylland, men af virksomheder i verden.
Den nordjyske bureaubranche har levet et noget omtumlet liv de seneste år, fremhæver de to nybagte selvstændige; de kommer således fra reklamebureauet 9000 lux, en del af Nordjyske-koncernen. En anden 9000 lux-medarbejder, Jacob Lange, har også netop stiftet eget PR-bureau – og ligesom Weltklasse i videns- og teknologiparken NOVI.
asj