Når Zonation Trade- & Actionbureau og WishBone Eventbureau flytter sammen den 1. oktober, er ambitionen at skabe et oplevelseshus hvor kunderne kan trække på både trade- og eventkompetencer når de skal have formidlet produktnyheder og andre budskaber.
– Alle budskaber skal være en oplevelse for modtageren, siger Kaare Breinholt fra WishBone og fortsætter: – Alle afdelinger af en organisation efterspørger i dag nytænkning og erfaring indenfor oplevelsesbaseret kommunikation. Det gælder både marketing, administration og HR.
Lasse Borglit fra Zonation siger: – Vi har længe villet tilføre vores tradeløsninger mere oplevelse for forbrugerne, ved at inddrage flere sanser og nye medier i butikskampagnerne. Vi er derfor meget glade for at samarbejdet med WishBone styrker den ekspertise hos os. fin