TradeTracker åbner i dag kontor i København, og dermed bliver Danmark lidt af en en milepæl, da det internationale reklamenetværk nu dækker hele Skandinavien.
Danske affiliate netværk har typisk fungeret som mellemmænd ved at sammensætte kampagner for annoncører gennem en simpel teknisk platform, der samtidig skjuler trafikkilderne for annoncørerne for at forhindre, at annoncørerne går udenom netværket og samarbejder direkte med trafikkilderne.
Den manglende gennemsigtighed har ofte medført svingende kvalitet og volumen samt en branche præget af mistillid og utilfredshed. Især hos annoncørerne.
Men sådan er det absolut ikke hos TradeTracker, lyder det i en pressemeddelelse.
Selskabet har derimod ”med udgangspunkt i et ugennemsigtigt marked udviklet en teknologisk platform, der giver annoncørerne mulighed for at kommunikere direkte med relevante webmasters, publishers og affiliates, hvilket åbner op for, at de i fællesskab kan udvikle og optimere unikke og transparente annoncekampagner”.
Henrik Fabrin, direktør for TradeTracker Denmark uddyber:
– Vi er enormt begejstrede for chancen for at introducere TradeTrackers unikke platform på det danske marked. Derved tilbyder vi no-win – no-pay markedsføring, hvor annoncørerne er i fuld kontrol over deres online salg og leadgenerering via en unik transparent forretningsmodel, som vi samtidig tror, der kan hjælpe med at løfte troværdigheden i hele den danske affiliate markedsføringsbranche, lover han.
Partnerne i TradeTracker Denmark består af aktører indenfor dansk og international online markedsføring, med erfaring tilbage fra branchens spæde start i 1999. Med på holdet er udover Henrik Fabrin, Jonas Elschner Kristensen, der i en alder af kun 21 år, allerede var en af Danmarks mest succesfulde og innovative, og serie-iværksætteren Robin Roy Hansen, som har arbejdet i affiliate marketingbranchen og står bag GoSocial og en række andre virksomheder med fokus på internettet.