DSB får nyt slogan. Det gamle ”DSB – lige til” skrottes og erstattes af ”DSB kom med”. Ifølge DSB-topchef Søren Eriksen skal det nye slogan signalere sikkerhed, komfort, klimahensyn, tid, som kan bruges på noget andet – og ikke mindst øjenhøjde. Ifølge Eriksen fremstår DSB måske lidt arrogant og langt væk fra kunderne, ligesom det gælder alle andre tidligere statsmonopoler, men det er DSB ved at ryste af sig. Og det nye budskab er ”åbent, ydmygt, imødekommende og egentlig en invitation til vore kunder”, siger Eriksen. Sloganet får dog en lunken modtagelse af to profiler fra marketingfronten: Claus Buhl, marketing- og brandingkonsulent, giver det karakteren 02 på 12-skalaen, mens lektor i marketing ved CBS, Per Ø Jacobsen, giver sloganet karakteren 4.
Børsen MedieMarked s20