Aegis Media, der bl.a. ejer mediebureauet Carat, har købt Leegaard & Co og omdannet bureauet til den danske afdeling af Vizeum, som dermed er etableret i 16 lande.
Vizeum er et nyt netværk, der blev etableret sidste år som et parallelt netværk til Carat. Filosofien er dog lidt anderledes, idet Vizeum arbejder bredere med samtlige kontaktpunkter mellem en virksomhed og markedet end de traditionelle mediebureauer gør.
– Det kan sagtens tænkes, at Carat og Zizeum kommer til at konkurrere med hinanden, siger Henrik Jensen, der er chef for Aegis Media i Danmark og direktør for Carat.
Ud over Peter Leegaard består ledelsen af Vizeum af kontaktdirektør Steen Knudsen, som var partner i Leegaard & Co.
– Dagens mediaudbud er så bredt og differentieret, at det kræver rådgivere, som tænker langt bredere, end før i tiden, hvor der sjældent var de store overraskelser i forslag til mediavalgene, og som evner at forstå og indgå i alle dele af skabelsen af en kommunikationsløsning. Vanetænkning koster hver dag virksomhederne millioner af kroner, men i Vizeum kan vi tilbyde individuelle, strategisk funderede medialøsninger, som ofte går utraditionelle veje for at opnå størst mulig effekt, siger Peter Leegaard.