”Alle taler om innovation, men få gør noget ved det”. Det er et udsagn man ofte hører. De virkelig innovative ideer kommer, når man vover sig ud over kassetænkningen. Men det kan være svært, for hvordan kommer man lige derud… Mange forsøg er gjort, men problemet er alle de gange, man går i står, og bare ikke kan komme videre.
Et nyt ledelsesværktøj har set dagens lys. IdeaMapping, der er udformet som et spil med en plade og kort, er et helt nyt værktøj til innovation. Værktøjet tager udgangspunkt i en virksomhed og dens aktuelle situation. Der opstilles udfordrende og inspirerende scenarier, som danner grundlag for diskussioner om, hvad der kan gøres for at opnå succes i vidt forskellige situationer og under stærkt varierende og foranderlige markedsforhold. IdeaMapping er således et strategisk værktøj, som hjælper virksomheder med at afklare idéer til udvikling af produkter, koncepter, distribution og kommunikation. Samtidig medvirker det til at definere virksomhedens udviklingspotentiale, ligesom det giver den mulighed for at arbejde med idéudvikling på flere niveauer samtidigt.
Med IdeaMapping får virksomheder inspiration til at tænke i utraditionelle, banebrydende og fordomsfri baner – og værktøjet skaber et rum, hvor idéerne får lov at vokse. Det kan måske lyde lidt kompliceret, men er såre enkelt.
InnovationMapping står bag udviklingen af IdeaMapping, og her har man gjort sig den erfaring, at det faktisk slet ikke er så svært at arbejde innovativt, og at de gode idéer heller ikke er så besværlige at finde, få styr på og føre ud i livet. Det handler om at have det rette værktøj. Det lyder jo godt. Endelig sker der noget på innovations-fronten. Men fungerer det så også i praksis? Folkene bag IdeaMapping udfordrede Lars Andersen fra Bryggerigruppen, der er produktchef på Pepsi.
Lars Andersen og fire personer fra firmaet InnovationMapping gik i gang med IdeaMapping. Efter første kort, der lød ”Hvordan kan man bruge Pepsi som en del af hjemmets iscenesættelse”? kom der mange ideer på bordet. Og efter fire var der opstået omkring 60 ideer, hvoraf 15 var brugbare, eller delvist brugbare.
– Under processen summede flere af ideerne i hovedet. Vi kom helt sikkert ud i nogle hjørner, som jeg slet ikke ville havde tænkt på selv. Det, at der var konsulenter på udefra gjorde også idéudviklingen mere fri, da ”nye øjne” jo ikke er underlagt de samme tankemæssige restriktioner, som man selv kan have, når man sidder med et produkt eller område hver dag. Og kortene var en god måde hele tiden at komme videre på, siger Lars Andersen, der regner med, at han i hvert fal d har fået 2-3 helt nye ideer, som der kan arbejdes videre med:
– Og det er jo slet ikke så dårligt, på kun 45 min, smiler produktchefen.
Nogle af de scenarier, som skabes gennem de forskellige kort, kan virke som ren science-fiction. Men det er netop ofte i de utraditionelle tilgange, at nye og gode idéer udvikles, mener Kirsten Poulsen fra Firstmove, der sammen med Henrik Meng fra Meng & Company A/S, står bag firmaet InnovationMapping:
– Omvendt kan man vælge at gå mere målrettet til værks og beslutte, at en virksomhed står over for specifikke udfordringer i forhold til en enkelt af hjørnestenene og så holde dette kort konstant gennem hele processen. Man kunne eksempelvis forestille sig en situation, hvor en dansk afdeling af en multinational koncern får dikteret en bestemt målgruppe, som ikke står at ændre. I dette tilfælde kunne man så vælge, at hele processen baserer sig på denne målgruppe, som så ”angribes” fra uendeligt mange vinkler, der opstår tilfældigt ved hjælp af de tre andre korttyper, forklarer Kirsten Poulsen.

Boks:

Keydrivers: De grundlæggende faktorer, som ligger til grund for og driver forbrugernes adfærd på tværs af kategorier. Disse keydrivers er en kompliceret blanding af forbrugernes mest grundlæggende motiver, holdninger, værdier og subjektive livsbetingelser. Eksempler på keydrivers er convenience, mobilitet, sundhed og selvvalgt travlhed.

Situationer: Der opstilles en lang række situationer, som forbrugere kan befinde sig i. Nogle situationer vil være tæt på dagligdagen og dermed virkeligheden. Andre situationer vil derimod være tænkte fremtidige situationer. Eksempler på dagligdagssituationer er ”Ferie”, ”Venner til middag” og ”Lørdag formiddag”.

Parametre: De faktorer, som virksomheden selv kan gøre noget ved og i nogen grad kontrollere. Eksempler på parametre er distribution, personale og leverandører.

(foto her – Keydriver)