Den nye amerikanske præsident fik på puklen, da han lancerede en redningsplan på 700 mia. dollar. Nu viser realiteterne, at Obama faktisk tjener penge på at redde bankerne. Flere banker og forsikringsselskaber er nemlig begyndt at betale lånene tilbage, og ifølge Obama-administrationen har regeringen foreløbig fået ”investeringen” i redningsaktionen forrentet med 17 pct. Meget tyder på, at en enkelt lånesag bliver særdeles givtig. Obama-folkene skød 52 mia. dollar ind i Citigroup for at forhindre en konkurs, og siden det skete, er Citigroups aktier vokset med 40 pct. På bunden betyder det 10 mia. dollar til Obama-regeringen.
Jyllands-Posten side 12.