Grønne skatter er vejen frem, og allerhelst i form af en direkte skat på udledning af CO2. Økonomerne i OECD tager i en ny rapport et opgør med modstanden mod grønne skatter og peger nu på grønne skatter som en effektiv vej til at nå det tredobbelte mål om at sikre stabile skatteindtægter i fremtiden, reducere udledningen af klimagasser og sikre de bedste vilkår for vækst, skriver dagbladet Børsen.
Generalsekretæren i OECD, Angel Gurria, siger i et eksklusivt interview med dagbladet Børsen og med miljøredaktøren på Financial Times, Fiona Harvey, at dagsordenen i den klimaøkonomiske debat har ændret sig på grund af den økonomiske krise.
Borsen.dk