Det var ikke lige det, Claus Lembourn havde drømt om, da han fejrede nytårsaften – at han skulle bruge de fridage, han havde besluttet sig for at ville have i det nye år, på at være rektor på Den Danske Reklameskole.
Men sådan blev det altså. Så i stedet for at bruge mandagene og fredagene på at skrive erindringer, bruger han dem i den kommende tid i rektorstolen. Som en konsekvens af den beslutning, skolens bestyrelse tog i begyndelsen af januar måned, da man valgte at tage afsked med Mads Egmont Christensen, som på det tidspunkt havde siddet i stolen i et år.
For Claus Lembourn er der tale om en overgangsordning. Der skal ansættes en ny rektor i løbet af få måneder, så han selv kan vende tilbage til kombinationen af erindrings-skrivning, møbeldesign, afrikanske børn og jobbet på reklamebureuaet buhl UnLtd.
Lige nu har bestyrelsen nedsat et udvalg, bestående af Peter Bach og Dorte Zangenberg, som har fået til opgave at tænke skolens struktur igennem. Det vil bl.a. sige balancen mellem den pædagogiske og den forretningsmæssige side af skolen – og rektors opgaver.
– Skolen er både privat og fattig. Som det er, har man ikke råd til at have ansatte til at skrue undervisningen sammen – det gør de omkring 60 branchefolk, som skolen benytter som lærerkræfter og institutbestyrere, siger Claus Lembourn.
– Rektor skal ikke nødvendigvis undervise, men han/hun har det overordnede pædagogiske ansvar, og skal samtidig være forretningsmanden, der kan drive skolen forsvarligt. Rektor har to hovedopgaver: At få eleverne ind på skolen – og ud i systemet igen. Det kræver, at skolen er både meget tilstedeværende og meget synlig i branchen. Det vil sige, at flest muligt bør kende denne skole, som er en fod- og faniasiskole, hvor du lærer alt reklamerelevant, fra at sætte kommaer til at skabe kreative løsninger i et andet land, siger Claus Lembourn.

UDGIFT ELLER INVESTERING
– På for mange bureauer betragter man ikke skolepengene som en investering, men som en udgift. Det må skyldes, at man ikke kender skolen godt nok, så vi bliver nødt til at gå ud og fortælle om skolen og de erfaringer, vi har høstet med de cirka 200 elever, skolen har sendt ud i branchen i de forløbne 10 år – hvor det jo viser sig, at skolepengene tjenes ind igen, f.eks. alene i kraft af, at der blivet lavet færre fejl.
– Et andet vigtigt element er, at alle lærerkræfterne er frivillige. De fleste er hentet fra bureauverdenen, de er her af lyst og de fleste har dårlig tid, så når de er her, skal det være alt andet end spild af tid. Lærernes tætte kontakt med det virkelige liv, sikrer samtidig, at uddannelsen hele tiden er up to date med virkeligheden. Det er en kolossal fordel at have både lærere og institutbestyrere, som selv arbejder i branchen.

LEMBOURNS FRø
Når Claus Lembourn nu alligevel sidder hvor han sidder, kan han lige så godt “så nogle frø“ for den skole som han har lagt et stort engagement i gennem årene – og dens fremtid.
Claus Lembourn’s første “frø“ er, at skolen skal være med i det, han kalder learning partnerships – det vil sige samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner som f.eks. Kaospiloterne, Grafisk Højskole, Skolen for Brugskunst og reklameskolerne i Sverige og Norge. En lille familie, som fortæller hinanden, hvad man går og laver, så man ikke sidder i hver sin norske dal, men bevæger sig ud i enderne for at mødes.
Et andet “frø“ er nedsættelsen af pædagogisk råd.
– Lærerne er ikke pædagoger, men skal måske blive det. Under alle omstændigheder vil det være et gode for skolen, hvis der systematisk blev opsamlet ny viden om læring i et sådant råd – ligesom man ville kunne tilbyde lærerne pædagogiske kurser, siger han, der allerede har taget kontakt med Kaospiloternes rektor Uffe Elbæk, som er med på ideen.
– Desuden er det en opgave at få de “gamle“ kurser og uddannelser i gang igen. Tidligere kørte skolen bl.a. kurser for bureauernes ny-ansatte, selvudviklingskurser for direktører osv., men der kommer også mange nye kurser – hvad med “Den digitale AD’er“?
– Den Danske Reklameskole skal være et samlings- og spredningssted for viden om markedsføring. Skolen er et transportmiddel, som flytter sine elever fra et punkt til et andet. Og selvom skolen rektorteknisk står i et vadested, handler det stadig om at forkorte afstanden mellem afsender og modtager. Reklame fylder mere og mere i vores verden, og skolens uddannelser skal sikre, at produkterne ikke bare høres som en svag lyd, men som en stemme. For reklame er både et fag – og hårdt arbejde, slutter Claus Lembourn.



BOX:

DET HANDLER OM…..
Claus Lembourn har formuleret en læresætning for, hvad det er skolen skal lære sine elever:

Engang spurgte man, hvad reklame gør ved forbrugerne. For 10-15 år siden begyndte man at spørge: Hvad gør forbrugerne ved reklame?
I dag må vi spørge: Hvordan skal reklamen være udformet for at forbrugerne gør det rigtige ved den?