Det kan betale sig at være god. Det hævder britiske Marks & Spencer, der i 2007 iværksatte ”Plan A”, et omfattende økoprogram med 180 miljømæssige og etiske forpligtelser.
70 af dem er nu indfriet. Desuden fortæller Marks & Spencer i en pressemeddelelse, at virksomheden genbruger 92 procent af sit affald og arbejder på genbruge de resterende 8 procent i løbet af 2012.
– Ved at gøre Plan A rentable, har vi bevidst, det kan være godt for såvel erhvervslivet som miljøet, leverandører, medarbejdere og kunder at gøre det rigtige, siger Marks & Spencers bestyrelsesformand Sir Stuart Rose til Adweek.
Han understreger dog, at virksomheden stadig står over for ”enorme udfordringer” i bestræbelserne efter at blive en bæredygtig virksomhed. Yderligere 20 af de 180 punkter i ”Plan A” vil blive opnået i løbet af april 2011, lover virksomheden.