Interessen for at leve grønt på alle livets områder er i kraftig vækst, og nu kommer Danmarks første grønne livsstilsmesse.

Kvinden bag er Forums tidligere arrangementsdirektør Eva Vedel.

– Jeg har kaldt messen for økologi på høje hæle, så det ikke bliver for fodformet og langhåret. Ikke fordi der er noget galt med det, det passer bare ikke til det, jeg gerne vil. Det her skal være klassisk livsnydelse med den tilføjelse, at det skal ske med god samvittighed, siger hun om initiativet.

Nogle af overskrifterne for messen er ”grønne fingre, rene råvarer, mode med mening og bevidst bolig”, og der vil være aktiviteter omkring bl.a. gastronomisk økologi, boligindretning, sunde madpakker, massage, magasiner og musik.

Messen arrangeres af Eva Vedels nye firma, Expoviva, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen, Max Havelaar og Radisson SAS Falconér Hotel. Og finder sted 8.-9. september.

sit