Eurolandene er ikke i færd med at gå hver til sit, og den monetære union er her for at blive, siger Mario Draghi, der er topchef for Den Europæiske Centralbank (ECB).
Han forventer, at den gældstyngede økonomi i eurozonen vil blive gradvis bedre. Bedringen begynder senere på året, mener Mario Draghi.
– Den økonomiske situation i Eurozonen udgør fortsat en udfordring. Men der er nogle få tegn på en mulig stabilisering af situationen, siger Draghi på en økonomikonference i Shanghai.
ECB satte i begyndelsen af maj renten ned i et forsøg på at stimulere økonomien i eurozonen.
Epn.dk