Det hollandske øl-brand Heineken forsøger med en ny Facebook-side at fyre op under romantikken frem til Valentines Day om 14 dage.
Satsningen hedder ”The Serenade”, og den giver Heineken-fans verden over mulighed for at sende sange, eller serenader, til potentielle partnere og invitere dem ud på en date via det sociale medie Facebook.
Heineken håber, at Facebook-siden vil inspirere personer i hobetal til at kreere kærlighedssange. Facebook-satsningen er et led i det hollandske bryggeris globale ”Open Your World”-kampagne.
Få sangen fremført live
Den 9. februar er det hollandske bryggeri vært for en otte-timer lang event på YouTube, ”Serenade Live”, hvor udvalgte Heineken-fans vil få deres serenade fremført af et band. Det prisvindende bureau Wieden+ Kennedy, Amsterdam, står bag ”Open Your World”-kampagnen.
Du kan besøge Heinekens Serenade-site
her, og du kan se den mærkværdige kampagnefilm herunder.