Aller-koncernens kvindesite, Oestrogen.dk, ser i dag verdens lys i en nyrevideret udgave.
I anledningen af relanceringen har sitet sammensat et kvindepanel bestående af 32 kendte profiler, som er eksperter inden for hvert deres område.
– Vi har håndplukket et panel bestående af dygtige, inspirerende og kompetente kvinder, som ved, hvad der rører sig hos den voksne kvinde, siger chefredaktør Lone Thøger, der også kan præsentere en ny redaktion.
Blandt dameeksperterne er kunstneren Monica Ritterband, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, sociolog Emilia van Hauen, samfundsdebattør Rushy Rashid Højbjerg og direktør Katia Østergaard.
– Jeg synes, det er et spændende medie, og jeg kan godt lide, at sitet henvender sig til kvinder med holdninger. Det er ikke strikkeopskrifter, men masser af inspiration, siger Allerslev.
sd