De offentlige ansatte skal indstille sig på at gå ned i løn over de næste to år. Sådan lyder meldingen fra Anders Bondo Christensen, der er forhandlingsleder for 500.000 kommunalt ansatte.
Siden forhandlingerne begyndte i efteråret har det været klart for begge parter, at der i modsætning til forhandlingerne i 2008 er meget få midler at gøre godt med. Alligevel har de godt 120.000 ansatte i sundhedssektoren ikke opgivet lønkampen og mener, at det er for tidligt at afskrive muligheden for, at de ansatte kan beholde deres nuværende lønniveau i den kommende overenskomstperiode.
Han forhandler i øjeblikket intenst med arbejdsgiverne i både kommuner, regioner og staten for at få forhandlet nye overenskomster på plads for de i alt godt 700.000 ansatte i den offentlige sektor. De ansatte skylder nemlig penge væk til arbejdsgiverne på forhånd, fordi de er steget for meget i løn i forhold til det private.
– Vi vil selvfølgelig stadig kæmpe for at få så meget som muligt, men det er simpelthen ikke realistisk at få lønstigninger hjem, som er store nok til at matche den generelle prisudvikling i samfundet. Alt andet ville være at stikke medlemmerne blår i øjnene, siger Anders Bondo Christensen.
business.dk