”Viser De forfilm?” Det var det første, jeg hørte, da jeg ankom til Bella Centeret, der var de fysiske rammer for Tom Peters besøg i København. Ûberguruen over dem alle inden for ledelse. Vi ventede spændt på ankomsten. George Zamphir (eller hvem det nu var) sendte sprøde toner ud i auditoriet, og det eneste, der manglede, var skærekagen nede fra tanken.
Ordstyreren bød velkommen, og så stod han der. Manden i den krøllede habit. Guruen, der siden starten af firserne har turneret verden rundt med bøger om ledelse. Først var der ”In Search of Excellence”, der fik Tom Peters placeret i ”Hall of Fame”, sammen med Peter Drucker, Michael Porter, Philip Kotler og hvad de nu hedder alle sammen. En gråsprængt amerikaner, der er rejsende i ledelse. Og kineserier.

Kina

Men det var ikke som alle mulige andre konferencer, hvor taleren står bag en talerstol og putter sig. Tværtimod. Det var stand-up’eren, der gik ud og talte til dem, der sad på de forreste rækker. Men man blev ikke hæ ngt ud. Tværtimod. Der var bare tæt kontakt mellem Tom Peters og tilhørerne. Nogle mere end andre. Og det var intenst. Tankevækkende. Aldrig kedeligt. Så ringede uret. Ikke fordi vi skulle ud til kaffen. Men fordi nu var der åbnet endnu en fabrik i Kina.

Skær ned?

Så trykker mesteren på knappen og en ny slide med farver, der kradser i tænderne, toner frem. Nu er budskabet, at systemer og kasser ska l bekæmpes. Væk med synergien. Frem med kaos. Jack Welch og hans succes med General Electric bliver trukket frem som eksempel på en virksomhed, der arbejder inden for nogle områder, der ikke har noget at gøre med hinanden. Synergi er ikke et hædersord, som det ofte er i strategibøgerne, der beskæftiger sig med at få 2+2 til at blive mere end 4. I Tom Peters verden er det nærmest et skældsord.
Men virksomhederne skal også tænke i forretning. En stab skal ikke bare være et omkostningscenter, der fjerner værdi. De skal være det modsatte – en stab skal være en virksomhed, som skaber værdi for resten af virksomheden. Medarbejderne skal sælge ydelserne til deres omverden. Og det kan både være i egen virksomhed og udenfor virksomheden.
Pyha – man bliver næsten forpustet, når man tilbringer en formiddag med Tom Peters. Hvis ikke det er de krasse slides, så er det nogle helt nye budskaber, hvor tingene bliver vendt på hovedet og sat ind i en anden sammenhæng. Dejligt. Lidt groft består Tom Peters verden af to lande: U SA og Kina. Resten er bare et overflødigt appendix. Det mærker man også på slidsene, der er et orgie i amerikanske bøger og aviser. Gad vide, om det var de samme slides, der var kommet ud af det, hvis Tom Peters læste tysk eller fransk?

En skræmmende bogholder
Design




”Who are we?”
“What’s our story?”

To spørgsmål, der er lette at stille. Men meget vanskelige at besvare. Der kommer et par flere spørgsmål i samme kategori. ”Exactly how are we dramatically different?”.

Så er der pause igen. George Zamphir slår til igen med panfløjten. Meget symbolsk strømm er ”Yesterday” ud gennem højtalerne.

Outsourcing er svært

Næste halvleg. Outsourcing er godt. Men det er svært at få succes. Det er med til gøre virksomhederne ens. Derfor bør man vælge nogle andre leverandører end netop dem, som konkurrenterne betjener sig af. Det samme gælder benchmarking. Man sammenligner med nogen, som befinder sig inden for samme kategori. Hvis man skal gøre noget, skal man sammenligne med nogle helt andre. Udenfor branchen.
Det handler om at gøre tingene anderledes. Det gælder lige fra, hvem outsourcingleverandøren er, over til hvordan produktet er designet. Og det er ikke bare et spørgsmål om at ansætte designere. Det er et spørgsmål om at putte en historie ind i produktet, så det er meget mere end bare det funktionelle produkt. ”Ja ja – den har vi hørt før”, tænkte jeg og lod tankerne gå på langfart. Men ikke særlig længe. Så var Tom Peters ved at sætte fokus på forskellen mellem kvinder og mænd. Det er jo altid spændende at høre om mere eller mindre videnskabeligt dokument erede påstande om forskellene mellem kønnene. Morsomt. Og meget rigtigt. Der er store forskelle.
Det hele kræver bare passion. Ikke at det er det eneste, der skal gøres i en virksomhed for at få succes. Der kan skrives meget om det – og det her er kun en beskeden smagsprøve på Tom Peters evner som Guru. Det var en stor oplevelse at se, høre og opleve én af verdens største indenfor sit felt.
Du kan besøge HYPERLINK “http://www.tompeters.comwww.tompeters.com , og se alle slidsene, som han brugte. Gratis. Et argument, som alle vi jyder kan forstå.

Tivoli og TDC

Frokost. En time til at omstille sig til en anden verden. Et andet sprog. Eftermiddagen var delt mellem Lars Liebst fra Tivoli og Henning Dyremose, TDC. Så er vi tilbage i Danmark, hvor tingene kommer ned på jorden. Noget af passionen fra Tom Peters formiddagsshow drysser over Tivoli-direktørens indlæg. Det er ikke nok med analyser. Der skal mere til. Man skal føle noget for det, man sælger.
Dagens sidste indlæg stod Henning Dyremose fra TD C for. På fornem vis fik Telefondirektøren – eller Totalkommunikationsdirektøren – sammenkædet Tom Peters indlæg med TDC, og hvordan man gør hos den lokale gigant. Men hvor managementguruen ønsker uorden og anarki, er der mere orden i sagerne hos TDC. Så selvom man ikke går ind for samme grad af anarki, som Tom Peters ønsker, kan man alligevel godt få succes. TDC’s bundlinie taler sit tydelige sprog.


CITAT
Synergi er ikke et hædersord, som det ofte er i strategibøgerne, der beskæftiger sig med at få 2+2 til at blive mere end 4. I Tom Peters verden er det nærmest et skældsord.