Med 59 kontorer fordelt over hele verden er OgilvyActivation verdens største bureaukæde inden for sit felt, og med videreførelsen af 141 Denmark bliver den nu også at finde herhjemme.
Ifølge bureaukæden selv er det den kan, at hjælpe kunderne med at vinde kampen om forbrugerne via Brand Activation – en disciplin, der kort fortalt går ud på at aktivere et brand på målgruppens vej frem mod det sted, hvor den endelige købsbeslutning træffes – at skabe salg og bygge brands på én og samme tid.
141 Denmark har opbygget sin indsigt i shopper-adfærd gennem 10 års erfaring inden for feltet og fra en række af shopper-analyser udført for nogle af Nordens største mærkevareleverandører.
– En af de store udfordringer, man som mærkevareleverandør står overfor i dag, er at få bragt sit brand i spil, der hvor forbrugeren lever sit liv. Mediebilledet er blevet fragmenteret, nye medier overtager de gamles plads samtidig med, at forbrugeren lever mindre og mindre af sit liv inden for hjemmets fire vægge, siger OgilvyActivations administrerende direktør Pia Tandrup Hoelgaard.
– Derfor kræver det en helt anden tilgang til sin markedsføring at få sit budskab igennem og påvirke forbrugeren på en måde, der giver effekt på bundlinjen. Det er her Brand Activation kan gøre en forskel.
OgilvyActivation har til huse i The Brand Building på Østerbro, hvor de deler adresse med de andre bureauer i Ogilvy-gruppen: Ogilvy & Mather, OgilvyOne og Ogilvy Healthcare.
sm