Kampen for at rumme digital ekspertise spidser til i disse år. Nogle bureauer fastholder specialiseringen og ”forbliver” rene digitale bureauer. Andre forsøger at opbygge fullservice til kunderne, og investerer tungt i digitale kompetencer.

Nu ser det ud til, at Ogilvy Danmark har succes med bureauets ”integrerende” strategi. Forbes har nemlig listet ”Top 100 Global Ad Agencies That know Social Media and Google”, og Ogilvy Danmark er en af dem.

New Business Manager hos Ogilvy, Eva Landmark Knudsen, er naturligvis glad for den fine omtale.

– Det er vi bestemt. Vi er meget aktive socialt. Også på digitale platforme. Og udviklingen går hurtigt. Se for eksempel hvor mange, der følger os på Twitter. I februar 2011 var det 865, og nu har vi 8.140 followers.

At tænke og agere digitalt har for alvor taget fart for Ogilvy Danmark efter en intern digital saltvandsindsprøjtning i foråret 2012 bestående af 5 sessions under navnet Digital U. Alle i huset gik i dybden med kendte og effektfulde løsninger, som var inddelt i hovedgrupperne: · Branded Utilities,

· Branded Entertainment,

· Branded Conversations,

· The Digital Shelf og

· Mobile Marketing.

På den måde fik Ogilvy Danmark løftet de digitale kompetencer og skabt et fælles digitalt udgangspunkt for alle på bureauet.

– Når man deler, får alle mere. Derfor deler de ansatte i Ogilvy Danmark gode ideer og trends med hinanden, med kunder, konkurrenter og alle andre, der gerne vil inspireres, fortsætter Eva Landmark Knudsen.

Engang gemte bureauerne på gode ideer fra hele verden, for så at sælge dem i en lidt anden forklædning lokalt.

– Vi vil gerne vise, hvad der sker i Ogilvy netværket og andre steder i verden. Det løfter vores eget niveau, og det løfter vores kunders. Udgangspunktet er den store idé. Og den kommer lettere, når man ved, hvad der er muligt. Vi er nysgerrige på nye medier, nye idéer og livet i al almindelighed. Så enkelt kan det vist siges, tilføjer hun.

Ogilvy Danmark benytter de sociale platforme som en del af den digitale strategi, hvor visitkortet er Ogilvy.dk og familiealbummet er Facebook.com/OgilvyDK. Inspiration deles på Twitter.com/OgilvyDK og OgilvyDK.tumblr.com, og sammen med andre Ogilvy bureauer deles fotos via instagram på @ogilvyWW

Ogilvy Danmark består af kompetenceenhederne OgilvyAdvertising, OgilvyActivation, OgilvyOne og OgilvyHealthworld.