Århus afdelingen af Ogilvy & Mather skal fremover stå for markedsføring af Allers ugeblad Ude & Hjemme. Bureauet skal i løbet af 2004 forny bladets kommunikationsplatform, der bl.a. har brugt skuespilleren Søren Østergaard, som den bærende figur i kommunikationen. Reklamerne med Søren Østergaard var skabt af det fynske bureau Nørgaard Mikkelsen, men da kontrakten med skuespilleren løber ud, var der behov for at skifte platform.
De fire bureauer i konkurrencen var udover Nørgaard Mikkelsen københavnerbureauet Mantra, Ogilvy Århus og NP3, der også ligger i Århus. Alle bureauer blev bedt om at komme med et forslag til en ændring af kommunikationen, men ikke det redaktionelle produkt.
Aller har primært kigget på bureauer uden for København, da Ude&Hjemme primært sælges i provinsen.