Berlingske’s udmelding forleden om, at man på et ikke nærmere defineret tidspunkt efter sommerferien ville gå på gaden med et månedsmagasin som supplement til hver fjerde søndagsavis, fik dagen efter Politiken til at løfte sløret for lignende planer.
– Politiken har længe arbejdet med planerne om at lave et eksklusivt
højkvalitetsmagasin om søndagen, siger chefredaktør Tøger Seidenfaden.
. Om indholdet i Magasinet, som Politikens udgivelse kommer til at
hedde, siger Tøger Seidenfaden:
– Der er overlap til nogle af de livsstilselementer, Berlingske nævner, men vi har
måske nogle større journalistiske ambitioner med mere vægt på de mere seriøst
samfundsorienterede emner.
Han mener, at annoncørerne får en række fordele i et avismagasin:
– Der opstår hele tiden magasiner, det unikke vil være, hvis vi kan kombinere
magasinets fysiske kvalitet og genre med det store publikum, dagbladene har i
forvejen. Magasinerne har jo meget svært ved at få en stor målgruppe – vi har de
mange hundrede tusinde læsere i forvejen.
Redaktørposten på Politikens magasin går til Euromans tidligere redaktør Henrik
Kjerrumgaard.
Politiken 2.6.