Efter kun små 3 månederpå gaden har Forlaget Benjamin besluttet at lukke Okay. Udgivelsen på torsdag den 26. juni bliver derfor den sidste.
Årsagen til lukningen er at salget de seneste uger har bevæget sig kraftigt den forkerte vej. Og salget er nu så langt fra et rentabelt niveau, at det virker utænkeligt at Okay i sin nuværende form kan nå det.
– Vores udgangspunkt for at udgive Okay var at lave et anderledes ugeblad til den yngre målgruppe. Vi ønskede at lave et ugeblad som havde en journalistisk høj kvalitet og udgive et blad i en bedre papir- og trykkvalitet end de nuværende ugeblade. Vi må dog konstatere at markedet ikke har været parat til et sådant blad på nuværende tidspunkt og derfor har vi valgt at handle med det samme, siger Forlaget Benjamins direktør Johnny Laursen. I en pressemeddelelse
Forlaget Benjamin er allerede I fuld gang med at iværksætte to helt nye projekter. Det første forventes at blive lanceret indenfor 3 måneder. Det er derfor muligt at videreføre en stor af medarbejderne fra Okay på disse nye projekter.