Client Services Director, Young & Rubicam, Copenhagen

Ifølge forlaget Benjamin er vi danskere “vilde med at læse om de kendte, stjerner og superstars”. Og markedet for de 4 kulørte ugeblade, som hver uge dækker historier om ”de kendte”, vurderes at være godt 600 mio. danske kroner værd.
Fra redaktionens side vil det nye ugeblad Okay gerne ”stille din sult efter fantastiske historier, overraskende nyheder og tankevækkende baggrunde – på den bedste måde vi kan komme i tanke om….”. Det lyder lovende ikke?
Der rasles med sablerne overfor Her & Nu, Kig Ind, Se&Hør og Billed Bladet. Og Okay skal ifølge redaktionen ”bidrage med nyt i form af gedigen journalistik, flotte billeder og et overskueligt layout”.
Der satses primært på sladder om de kendte (unge), modetrends og en TV-sektion, som er et must for stort set alle ugeblade herhjemme. Logisk nok, for uden TV-kanalerne ville der ikke være meget at skrive om for et blad som Okay.
Man går ifølge forlaget Benjamin efter en yngre målgruppe nemlig de 18-40 årige. Så i redaktionel sammenhængen skulle omtale af Grethe Sønck, Græsted Revyen og Jodle Birge være bandlyst.
Så langt så godt. Lad os så se lidt på den dugfriske 1. udgave af Okay, som udkom den 2. april. Og lad os se om bladet kan leve op til løfterne.
Lad mig fra starten slå fast, at Okay ikke byder på revolutionerende nytænkning. Bevares, papiret er da røget et par gram op i kvalitet. Og ja, layoutet er knapt så rodet som vi kender det fra de 4 eksisterende billedugeblade i samme genre. Og det er faktisk heller ikke muligt at finde billeder eller historier om hverken Keld og Hilda Heick eller Richard Ragnwald i førsteudgaven.
Til gengæld kan man den onde lyne mig få noget at vide om Halle Berry, den påståede ægteskabelige krise mellem Brad Pitt og Jeniffer Aniston – som Okay afblæser med fasthed i pennen (hvor de så end ved det fra!).
At TV3 er ude efter Natasja Krone er vel heller ikke ligefrem et emne, som kan gå ind under ”ov erraskende nyheder”, som Okay ellers proklamerede, at de ville levere. Den oplysning kan enhver ved sine fulde fem vel næsten tænke sig til – uden brug af hverken krystalkugler eller kaffegrums.
Okay lover os ”at vi får dækket modetrends på en måde, så de er lige til at kopiere, uanset om man bor i Hollywood, Hillerød eller Horsens”. Tak for det. Men heller ikke her er der noget afgørende nyt under solen. Det skulle da lige være, at flere af de kjoler, Okay foreslår os at kopiere, er monteret på internationale stjerner – og ikke som vi kender det fra de øvrige sladderblade, på lokale kendisser, som flasher deres atributter i nogle ofte gruopvækkende klude, når de f.eks. træder op til Galla Premiere på ”De Grønne Slagtere”.
Og så kører Okay ellers derud af med omtale af diverse Boybands, Stjerne for en aften og dødstrusler mod Moses Hansen efter hans optræden i Big Brother huset. Det vil være usandt, hvis man hævder, at lix-tallet er højt i Okay. Eller at der er tale om ”gedigen journalistik”. Journalistikken er præcis lige så luftig som sæsonens første candy floss når Bakken åbner.
Skal jeg forsøge at være positiv må det være i forbindelse med TV-sektionen. Den er lykkedes ret godt. Overskuelig og lækker. Med omtaler og karaktergivning i form af stjerner til ugens kommende film. Ikke epokegørende, men effektivt og godt layout.
Man må nok påregne, at de ”unge” vil tage bladet til sig. Okay handler i hvert fald i høj grad om de samme emner, som denne målgruppe sluger råt i form af TV, film og musiksmag. Og der er fuld hovedpine garanti – der skrives ikke ét ord om emner, der er vanskeligere tilgængelige end, at Courtney Love finder indre ro ved hjælp af yoga.
Lur mig om ikke de annoncører, som går benhårdt efter de 18-40 årige vil placere annoncer for både hygiejnebind, snacks, mobiltelefoni og alkoholisk fluidum imellem spalterne. (3600)
Okay skal såmænd nok få sin bid af markedet – omend det virker som ”gammel vin på nye flasker”. Man sidder tilbage med en klar fornemmelse af, at have læst det hele før. Nu er de t måske bare struktureret lidt bedre, pakket lidt lækrere ind og ja, billedkvaliteten er bedre, det ligger ligesom i sagens natur. For fotos af Halle Berry og Kylie Minogue vil alt andet lige være tættere på visuel chokolade mousse end både Grev Ingolf og Kim Larsen.
Så mon ikke, at Benjamin lykkes med at sælge idéen om et ”frikvarter med positive budskaber – specielt i en krigstid”. Og spinde lidt guld på at proppe et abonnement ned i halsen på forlagets eksisterende kunder!
GUD BEVARE DANMARK.