– Chuck Norris tog Ice Bucket-udfordringen op, men blev ikke våd: Vandet havde for meget respekt for ham, skriver en bruger i en tråd på det sociale medie Reddit.

Og det er sikkert rigtigt, men Chuck Norris er ikke den eneste, vandet har respekt for.

Det fremgår af herreduft-mærket Old Spices nye video med ”the man your man could smell like”, Isaiah Mustapha, i vanlig semi-afklædt stil.

Men våd bliver han altså ikke – i modsætning til visse andre – til gengæld donerer Old Spice-fyren i brandets navn 1.000 dollar til forskningen i ALS-sygdommen (som i bund og grund er det alle de mange is-spande-udfordringer oprindelig handlede om).

I tilgift nominerer han den amerikanske B-film-skuespiller Bruce Campbell, alle mænd, der hedder John Johnson og naturligvis sin Old Spice-reklamefælle Fabio.

På Facebook skrev Old Spice selv følgende, da videoen blev uploadet:

– ALS is something that needs to be researched and defeated. Ice cold water is something that needs to be poured onto body skin. Put the two together and you have the most ludicrously effective fundraising effort imaginable. Which, luckily, is the only style of fundraising Old Spice believes in. Observe.