Virksomheder har for lidt retsbeskyttelse i konkurrencesager. Derfor bør man følge EU’s eksempel og indføre en ombudsmand, mener Advokatrådet og Morten Broberg, der er lektor ved Københavns Universitet og specialist i EU-ret. I dag kan virksomheder, som føler sig uretfærdigt behandlet, klage til Konkurrencestyrelsen over en afgørelse. Men samtidig er styrelsen den instans, som rådgiver og godkender i forbindelse med fusioner og overtagelser, og det kan gøre virksomhederne tilbageholdende med at kritisere styrelsen af frygt for at få mindre velvillig behandling ved en senere lejlighed.
JP Erhverv s4