Det kun et år gamle OMD-selskab, I-Com, der arbejder med integrereret kommunikation og ideudvikling, skifter nu navn til OMD Ignition. Baggrunden er, at OMD har besluttet at gøre Ignition til et nyt internationalt brand for selskaber, der arbejder med integreret kommunikation.
Ignition er navnet på I-Coms engelske pendant, og foreløbig er kun det engelske og danske selskab med i det nye brand.
– Men ambitionen er klart, at Ignition skal sprede sig til mange flere lande. I første omgang handler det om at afklare, hvor der er OMD-affdelinger, som kan lægges ind i Ignition, fortæller Eddie D’Sa fra I-Com.
Han tilskriver I-Coms arbejde med Gevalia-eventen på Rådhuspladasen d. 1. april og samarbejdet mellem BT, Karat og Kelloggs om en morgenfilm en del af årsagen til, at selskabet er det første, som er blevet opfordret til at blive et Ignition-selskab.
– Det er meget spændende for os at komme så tidligt med. Det giver os en stærk position og mulighed for at være med til at præge udviklingen, siger Eddie D’Sa. fin