The Gunn Report har endnu engang opgjort, hvilket mediabureau, som målt på vinderarbejder ved en stribe af verdens vigtigste awards shows, er verdens dygtigste.

Og for syvende år i træk pegede flaskehalsen på OMD.

The Gunn Report rangerer mediabureauerne ud fra et pointsystem, som baserer sig på vundne priser i de 53 vigtigste award shows verden over, og The Gunn Report Media er efterhånden blevet lidt af branchestandard for måling af mediekreativitet.

Med 331 point udkonkurrerede OMD både Mindshare (WPP), som med 229 point fik en andenplads, og Starcom (Publicis) på tredjepladsen, som fik 218 point.

I sidste måned blev OMD Worldwide desuden rangeret øverst på RECMAs 2013 performance liste for mediabureauer.

Dette analyseinstitut vurderer mediabureau-netværkenes aggregerede performance på tværs af 46 lande, heriblandt Danmark.

Analysen går på tværs af 14 ”performance indikatorer ”inden for konkurrencedygtighed i pitches, momentum, specialiserede services og kundeprofil.

Solide danske fodaftryk

Herhjemme er Dorte Bjerregaard-Knudsen, adm. direktør i OMD Danmark, naturligvis glad for hæderen og de solide danske fodaftryk, der blev afsat i det forgangne år.

– Vi har haft et fantastisk 2012 hvad angår priser, hvor vi udover ni lokale priser vandt en lang række internationale priser for vores arbejde i Danmark fx.: 1 Festival of Media Global Award, 1 Løve i Cannes, 2 Media Cristals og en Sølv Award ved The Internationalist Awards i New York for Innovative Digital Marketing Solutions, siger hun

Hun betegner topplaceringer på industristandardernes lister som enormt vigtige anerkendelser af OMD. Nationalt som på tværs af lande og regioner.

– Det er relevant i den internationale virkelighed, som rigtigt mange annoncører befinder sig i, og det betyder, at der kontinuerligt er masser af inspiration at hente i vores stærke netværk, slutter hun.