DR’s tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen bliver ny chefredaktør Berlingske Tidende efter Niels Lunde, som går af.
– Det er vemodigt at forlade Berlingske Tidende. Avisen er en kulturinstitution i landets historie og en enestående arbejdsplads, siger Niels Lunde i en kommentar til Berlingske Tidende.
Han betegner tidspunktet for sin afgang som den “rigtige”.
Ud over Niels Lunde forlader Elisabeth Rühne også sin stilling i chefredaktionen, som fremover vil bestå af:
Ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen.
Udlandsredaktør, Tom Jensen.
Nyhedschef, Christian Jensen.
Chefskiftet kommer på tidspunkt, hvor avisen står overfor en større fyringsrunde. Lisbeth Knudsen skal styre avisen gennem krisen.
Koncernchef Lasse Bolander siger: – Jeg beklager chefredaktionens afgang, men har også forståelse for, at Niels Lunde og Elisabeth Rühne ønsker nye udfordringer. De har været med til at gennemføre en stor og succesfuld omlægning af Berlingske Tidende. Avisen står over for en ny krævende omstillingsproces, og det er nu op til den nye ledelse bestående af Lisbeth Knudsen og adm. dir. Peter Lindegaard, at bringe Berlingske Tidende det næste skridt videre.
Lisbeth Knudsen startede sin karriere på Berlingske Tidende. /ritzau/ + fin