Omnicom Media Group åbner i dag en lokal afdeling af Resolution i Aarhus.
Resolution er en specialistfunktion, der hjælper virksomheder med at få forretningsmæssig succes gennem anvendelse af digitale markedsførings- og salgskanaler.
Rådgivningen baserer sig på indsamling og aktivering af data i realtid. Resolution arbejder i Danmark for mere end 100 forskellige virksomheder, både rene webbaserede forretninger og virksomheder, der har hovedparten af deres afsætning i fysiske butikker.
Resolution blev etableret i marts måned 2013 i alle fire nordiske lande. Siden etableringen har denne del af Omnicom Media Group oplevet en eksplosiv vækst, og der er i dag 125 ansatte i Norden, heraf 35 i København.
Jørgen Dueholm, som er Managing Director for Resolution i Danmark siger:
– Vi har efterhånden etableret samarbejde med mange virksomheder, som har deres hovedkontor i Jylland, så det er helt oplagt for os at etablere en afdeling i Aarhus. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og forventer at ansætte mellem 10 og 15 medarbejdere i 2015.