Regnskaberne vælter ind, og ifølge en sportsmetafor, så lyver tabellen ikke. Omnicom Media Group og datterselskaberne OMD og PHD har gjort det fornemt, endnu et år.

Toplinjen i de tre selskaber er vokset med henholdsvis 6,1 pct., 5,2 pct. og 3,4 pct.

At bundlinjen hos Omnicom Media Group er faldet fra 25,9 mio. kr. i 2015 til 25,2 mio. kr. i 2016 forklarer Peter Gottfredsen således:

– Resultatet af primær drift faldt en anelse primært på grund af øgede udgifter til software og ekstraordinære omkostninger i forbindelse med vores flytning og etablering af kontoret i Aarhus, siger den nordiske CEO for Omnicom Media Group.

Fremgangen i bruttoavance skyldes mange nye kunder og opgaver, og her vandt OMD bl.a. Spin Master, Audi, Volkswagen, Garmin, Miinto, Mannaz og Verisure.

Alene i det nye Aarhus-kontor vandt OMD Krifa, Milton Huse, Jesperhus.dk, Colliers og Via University College. PHD vandt bl.a. TV2, Ase, Atria (3-stjernet & Aalbæk), Niels Brock, Zalando, SEAT og Skoda.

– Foruden den betydelige kundetilgang kunne vi glæde os over, at OMD igen blev Danmarks mest prisvindende mediabureau i 2016, så det har i enhver henseende været et godt år for os. Det bedste nogensinde faktisk, slutter Peter Gottfredsen.

Omnicom Media Group Denmark A/S

Mio. kr.                               2016/ 2015/ 2014

Nettoomsætning:            157/ 148/ 141

Res. af primær drift:       25,2/ 25,9/ 25,8

Årets resultat:                  18,7/ 18,2/ 18,0

OMD Danmark A/S

Nettoomsætning:            71,3/ 67,8/ 62,7

Res. af primær drift:       9,5/ 7,9/ 5,6

Årets resultat:                  7,5/ 5,6/ 3,9

PHD Copenhagen A/S

Nettoomsætning:            34,4/ 33,2

Bruttoresultat:                  21,5/ 21,4

Årets resultat:                  6,0/ 5,8