Engang fandtes der en verden uden moms, hastighedsbegrænsninger eller restskat, som vi nu er tilbøjelige til at betragte som en slags naturlove af samme uomgængelige kaliber som fx tyngdeloven. Meromsætningsafgiften, der afløste engros-omsen fra 1962, blev indført i 1967 og var 10%, den såkaldte kildeskat blev gennemtrumfet i 1970.

Value added tax – (VAT) og hvad det ukære barn ellers kaldes i de forskellige lande – udløste vrede blandt de selvstændige næringsdrivende, som holdt protest i K.B. Hallen. Fanatiske momsaktivister var af hensyn til pressefotograferne iført fangedragter, idet de anså den arbejdsbyrde, staten pålagde dem som skatteopkrævere, for at være en slags slaveri. Enhver, der fører momsregnskab, vil være tilbøjelig til at give antimomsrebellerne ret i, at indeholdelse af moms og A-skat er en finere form for hoveri. Til gengæld har vi selvstændige næringsdrivende den glæde, at vi kan modregne den moms, vi betaler, i den moms vi opkræver. På den måde får vi 25% “rabat” i forhold til detailprisen ved køb af varer og tjensteydelser, som er nødvendige for vores virksomheders virke.

Nu skal dette ikke udvikle sig til et prokuratorkursus i nationaløkonomi for dværgegern, men anledningen til et kort rids af momsens 35-årige historie er den sælsomme naturlov, som forhindrer differentieret moms i Danmark. Det kan sagtens lade sig gøre i andre af de lande, vi normalt hævdes at sammenligne os med, i Kongeriget Danmark har vi imidlertid et særligt nationalt talsystem, der umuliggør forskellige momssatser, og denne næsten gudgivne kendsgerning må vi tage til varig efterretning.

På bordet ligger en kassebon fra Saluhallen i Ystad. Jeg har købt Solstickan stickor i hushållsask (denne vare er på det skændigste udgået i Danmark, det vender vi tilbage til senere), Vestervikssenap, Ysta F„rsk”l og nogle tuber Kalle’s Kaviar, Sveriges vigtigste bidrag til globalgastronomien. Solstickan og det friske øl koster 25% i moms, mens Kalle slipper med 12%. Kasseterminalen kan nemt og bekvemt skelne mellem svovl og sennep, men den slags apparater kan sikkert slet ikke fungere i det danske klima. Ydermere har svensken nedsat bogmomsen til 6%. Sådan noget tøjeri skal vi ikke trækkes med herhjemme, hvor momsen udgør mere end 20% af statens indtægter.

Den tidligere direktør for Forlæggerforeningen, Erik V. Krustrup har i et indlæg i Politiken påvist, at den svenske bogmomsreduktion pr. 1. januar allerede er blevet en fin forretning, også for staten. Bogsalget steg med 20% i forhold til samme måned sidste år, nogle bogkategorier øgede endda med 40%. Meromsætningen fremkalder afledte skatter af højere royalties, og voksende omsætningstal i bogbranchen, herunder dens leverandører i den grafiske branche. Når bogsalget stiger, falder produktionsomkostningerne og dermed detailpriserne, og efterspørgslen øges.

Fra en markedsføringssynsvinkel er denne gode spiral uhyre interessant, fordi forlagsreklame under sådanne vilkår rammer flere potentielle bogkøbere, som sætter deres forbrug i vejret. Derved kan et generelt større salg forsvare en øget reklameindsats, hvilket nok vil styrke bogsalget i supermarkederne til ærgrelse for boghandlerne, men også denne gruppe vil naturligvis nyde godt af et bogboom.

Bogens vilkår har virkelig været i vælten i den sidste tid, og jeg kan se, at jeg bliver blandt ofrene, da mine bibliotekspenge ligger under den foreslåede grænse på 5.000 kr. Jeg har altid været glad for denne arbejdsfri karamel, som jeg i min naivitet forvekslede med en slags royalty, men det er ikke tilfældet – det er en form for kulturstøtte, der udelukkende tilfalde danske skøn- og faglitterære forfattere. Utroligt, at udenlandske forfattere således har fundet sig i at blive snydt, og man kan undre sig over, at en så mellemfolkeligt orienteret skribent som forfatterformand Knud Vilby har accepteret denne diskriminerende skelnen mellem dem og os, blot fordi det sikrede hans medlemmer flere penge (intet andet sted i verden er biblioteksafgiftsudbetalingerne så rundhåndede som her).

Nu kunne de frustrerede forfattere få afløb for deres generelle mishag overfor den nye regering ved at troppe op på trappen i Kulturministeriet, hvor de blev præsenteret for plan F. Hvis der har ligget en strategi bag den måde, hvorpå de stakkels forfattere er kørt rundt i manegen, må man beundre denne form for statskunst. Excellent splittelses- og forvirringsteknik. Når vi er færdige med del og hersk komedien, kan vi måske få en forklaring på, hvorfor bøger i et så lille sprogområde som vores skal straffes med verdens højeste bogmoms. Men der er ingen fornuftig eller rationel begrundelse, vi må nøjes med en idiosynkratisk besværgende bekendelse til de naturlove som dikterer, at det, der kan lade sig gøre i J”nk”ping, er umuligt i Ærøskøbing. Snart åbnes der forhåbentlig en dansk protestboghandel i Malmø, hvor man kan købe danske bøger for billige svenske kroner og med en moms på 6%.