Reklamebureauet Clienti åbner en ny afdeling i Aarhus.
Dermed fortsætter bureauet ekspansionen, der i fjor førte til åbningen af en afdeling i København.
Altså vil Clienti – der tidligere på året betalte 200.000 kroner for at have misbrugt information fra det hedengange Par No 1– fremover være til stede i Aalborg, Aarhus og København, lyder det fra Jesper Søderberg, der skal stå i spidsen for Clientis aarhusianske satsning, mens Kim Michael skal varetage posten som kreativ direktør.
De kommer begge fra bureauet UncleGrey i Aarhus, hvor de har været ansat i tre år.
– Vi kender jo både Jesper og Kim særdeles godt, og vi ved, hvor stærke faglige og menneskelige kvaliteter de begge besidder. Derfor er vi glade for at få dem med på Clienti-holdet, lyder det Clienti-direktør Anders Bjørnstrup i en pressemeddelelse.
Med de to nye medarbejdere i Aarhus kommer bureauet, der stadig slås med de juridiske eftervirkninger af Par No 1-tyvereriet, op på 30 medarbejdere.
De har i øvrigt begge tidligere været tilknyttet Par No. 1, indtil selskabet lod Scan Ad gå konkurs og lod Jesper Søderberg og Kim Michael samt to tidligere kolleger blive ansat hos UncleGrey.
Med de to nye medarbejdere i Aarhus kommer bureauet op på 30 medarbejdere.
– Vores ambition er fortsat ikke at blive størst, men derimod at have de bedste medarbejdere og lave stærke løsninger for vores kunder, lyder det fra Clienti-direktør Anders Bjørnstrup i presseskrivet.
UncleGrey har iøvrigt hyret ny frontperson i Aarhus i skikkelse af Jesper Møller, der kommer fra Vizeum.