På to år er andelen af internet-brugere, der har handlet på nettet inden for de seneste fire uger, vokset fra 16 til 22 pct. Samtidig er bekymringen for sikkerheden faldet. 20 pct. mod tidligere 33 pct. giver nu udtryk for bekymring. Det viser en analyse fra Gallup.
– Det er glædelige tal, men jeg er ikke forundret, siger formanden for Foreningen af Dansk Internethandel, Gert Birnbacher til Børsen.
Undersøgelsen viser desuden, at danskerne er ved at tage hurtige forbindelser som bredbånd og kabelmodem til sig. Sidste år havde 8 pct. af internet-brugerne en sådan forbindelse. I år er det 24 pct.
63 pct. af danskerne er i dag internet-brugere.