Det har været set før – som f.eks. i forbindelse med en Topdanmark-film, der har været testet i Markedsførings Karakterbog, som produceres til Markedsføring af ACNielsen AIM. Det gjaldt den såkaldte mussetrusse-film, som publikum gav 13 i ad-liking – der var bare ingen, der kunne huske, hvem filmen var for.
Dennegang er det en film for Synoptik, der opnår en næsten tilsvarende score. I filmen er der en mand, som taber sin bowling-kugle, så den triller ned af en bakke. En ung mand ser det og vil hjælpe. Men han trænger åbenbart til briller, for han tror, det er en fodbold og vælger at sparke kuglen tilbage.
Auuw for den!
Og sådan kan man også karakterisere nogen af reaktionerne i panelet, da filmen blev bragt til debat. Men i modsætning til Topdanmark-filmen, så opnåede denne film væsentlig stærkere støtte.
Lisbeth Mundrup: – Resultaterne ligner godt nok meget Topdanmark-filmens, men jeg mener samtidig, der er klare forskelle. Denne film er tættere på brandet, og jeg tror, det er væsentlig nemmere at få skabt et stærkere link mellem film og produkt.
Mest kritisk over for filmen var Anders Høiris.
– Jeg synes, det er en film, som er meget karakteristisk for mange danske reklamefilm. Man skal have en sjov historie, og man vil helst ikke bringe produktet ind før til sidst. Men vi har set det før. Film, hvor produktet først kommer ind i afmeldingen brander dårligt med mindre, der er tale om en meget indarbejdet kampagne, sagde Anders Høiris.
Birthe Nielsen: – Jeg synes, det er en god film, hvor jeg godt kan leve med en lavere branding. Som dramaturgien er i filmen, så kan jeg godt forstå, at man holder produktet ude i første del. Og jeg synes, der er et link til produktet.
Anders Høiris: – Der er en gammel mester, som prædikede, at produktet skal ind første gang senest efter seks sekunder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange danske reklamefolk har noget imod at lægge produkterne tidligt ind i en film.
Birthe Nielsen: – Fordi du ville ødelægge filmen.
Anders Høiris: – Hvad nu hvis man havde Synoptiks skilt stående i hjørnet under helt filmen.
Birthe Nielsen: – Det ville ødelægge den fuldstændig.
Anders Høiris: – Jeg synes, der er for meget “fem mand på en tømmerflåde” over filmen.
Han medgav dog, at har Synoptik tålmodigheden, så kan det godt lade sig gøre at indarbejde stilen som et koncept, hvor man har mulighed for efterhånden at opnå en bedre branding.
Alle i panelet var desuden enige om, at filmen er meget generisk – hvilket til dels bekræftes af resultaterne. Udover de 10 pct. der kunne sætte Synoptiks navn på som afsender, så var det 21 pct. der svarede, at filmen handlede om optiker/briller. Men er Synoptik markedsleder, er det ikke nødvendigvis et problem, at man søger at skabe opmærksomhed for behovet for briller.
Filmen bliver meget positivt modtaget og i særdeleshed positivt hos aldersgrupperne 15-24, 25-34 og 35-44 år. I de to første får filmen henholdsvis 6 og 5 i Branding mod gennemsnittet på 03 og i alle 3 grupper får filmen 13 i ad-liking.
Mogens Jønck: – Man kan spørge sig selv, hvor mange produkter sådan en film overhovedet kunne være for. Er det ikke mere eller mindre oplagt, at det må være en brillefilm. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal sidde og diskutere filmen på denne måde, når der er tale om en rigtig god film, hvor det formodentlig er ganske lidt, der skal til for at løfte dens evne til at brande.