Fire måneder efter IQ Medier, med speciale i online-markedsføring, blev lanceret har virksomhedens to bagmænd, Rune Lundager og Casper Ravn, landet en af de tungere partnere.
I dag, fredag, er der nemlig blevet indgået en eksklusivaftale med de svenske gule sider 118-100, der konsekvent placerer sig på top 10 listen over broderfolkets foretrukne hjemmesider.
For at optimere samarbejdet har IQ Medier etableret et svensk datterselskab med to medarbejdere der gerne skulle blive til otte i løbet af de kommende måneder.
– Vi har fået en kæmpetrampolin at hoppe på i Sverige. Vi er utroligt glade for, at svenskerne har valgt os, efter at vi har været gennem en skønhedskonkurrence med en række af Sveriges største udbydere af online markedsføring, siger Rune Lundager.
IQ Medier skød i sidste måned med skarpt efter marketingchefer, som ifølge Rune Lundager og Casper Ravn
ikke udnytter internettets potentiale i tilstrækkelig grad.