Præstationsbaseret salg og markedsføring på internettet, hvor man ikke betaler for selve annonceringen men kun for de resultater, annoncerne skaber, er en ny disciplin for mange professionelle annoncører, mener Frederic Saigne fra Zanox.

– Præstationsbaseret online salg og markedsføring vokser lige så stærkt som online markedsføring generelt. Mange virksomheder kender dog stadig ikke så meget til mulighederne, og derfor ser vi et stort potentiale i at uddanne markedet yderligere, siger Frederic Saigne.

På Zanox’ nye hjemmeside er der artikler og videoer om markedsføring på eksempelvis søgemaskiner, portaler og gennem e-mails og incentives, ligesom der er adgang til at se aktuelle online kampagner, som webudgivere kan deltage i.

Præstationsbaseret online markedsføring bliver i dag hovedsageligt anvendt af virksomheder inden for rejsebranchen, detailhandelen, finansielle virksomheder, telekommunikation, Internet samt underholdning.

cwl