Når danskerne ikke gider bevæge sig ind til bilforhandlerne i sommervarmen – ja, så må forhandlerne jo bevæge sig ud på gaderne til danskerne.

Det er i tanken bag en aktuel kampagne fra Opel og folkene bag app’en Driver (den luksus-opgraderede version af Click-a-Taxi).

Kampagnen byder på muligheden for at få et køretur med egen, uniformeret privatchauffør i en af de fem Opel Adam-modeller. Det eneste man skal gøre er at booke turen med Drivr, og så i øvrigt betale turen med en selfie.

I denne og næste uge er det københavnerne, der får mulighed for at lade sig luksus-transportere, og i uge 30 og 31 er der aarhusianerne, der kan lade sig forkæle.

Nikolaj Ledet, der er Marketing Manager hos Opel Danmark, siger:

– Kvaliteten i vores biler er blevet bedre og designet er blevet meget frækkere, specielt på vores livsstilsbil Adam, men vi må konstatere, at branchen har fået sværere ved at trække folk ind til forhandlerne. Det tager vi nu konsekvensen af og bringer Adam ud til folk i landets to største byer, så de kan opleve, hvor lækker og spændende en bil, det er.

De danskere, der booker en Adam gennem Drivr kan, udover at få en gratis køretur med egen chauffør, deltage i en konkurrence om at vinde en splinterny Adam i en uge.

Også her er ”prisen” en selfie – uploadet med #ADAMogmig på Facebook, Instagram eller Twitter.

Del oplevelsen

Drivr har tidligere samarbejdet med andre bilmærker, men i denne kampagne har Opel og Drivr valgt at tilføre et nyt element, der også fungerer som kommunikationsplatform.

– Vi vil gerne have, at folk deler den gode oplevelse. Derfor var ”Pay with a selfie” via folks smartphone og sociale medier et oplagt omdrejningspunkt. Og der er et perfekt link til bilen, da Adam er designet til integration med folks smartphones gennem opkobling til bilens store skærm, hvorfra man har kontrol over både bil og telefon, siger Nikolaj Ledet.

Kampagnen er blevet til i samarbejde med UncleGrey og eksekveres af Promovator, mens PR-delen varetages af Rossen.communication.

“Free Summer Rides by ADAM” kommer i forlængelse af “Hypnotized Test Drive” , hvor Opel ”nulstillede” en række Opel-skeptiske testpersoners forhold til biler og derefter gav dem en øjenåbnende køretur i en Opel Insignia.

Hvis du vil hentes og bringes af ADAM og en uniformeret chauffør i løbet af sommeren er det bare at hente Drivr app’en og booke. Bilerne kører hver dag mellem 9 og 21 på hverdage og fra 10 til 22 i weekenderne.

Adam’erne ruller i København frem til og med søndag den 20. juli og i Aarhus fra mandag den 21. juli til og med søndag den 3. august.