Udgivererklæringerne for september måned, ikke at forveksle med kontrollerede oplagstal, fortæller om et fald i hverdagsoplaget for Jyllands-Posten, fra 147.705 i september 2005 til 139.952, og Politiken fra 126.998 til 122.326. Et samlet fald på godt 12.000. Berlingske Tidende gik godt 1.000 frem, fra 123.488 til 124.593.
Berlingske beretter samtidig om 60.000 prøveabonnenter oven på kampagnen for nylig. Og foreløbig ser det ud til, at op mod en tredjedel gentegner et abonnement – til oplagstællende pris.
– Vores kampagne begyndte den 28. august, og tilbuddet varede i 25 dage Derfor ser man stort set ikke nogen effekt af kampagnen i september-oplaget. Stigningen i september kan ses som en lille positiv effekt af formatskiftet, som vi solgte abonnementer på i august, siger Berlingskes bladsalgs- og marketingdirektør, Morten Suhr Hansen.
Så skulle der være varmet op til en regulær oplagsfest i oktober, men med tre nye gratisaviser og et i øvrigt konkurrencepræget – og faldende – marked får bladsalgsdirektøren til at være om ikke håndsky, så i hvert fald realistisk i sine forventninger:
– Kommer vi op på 20.000 nye abonnenter, så kan tallet ikke uden videre lægges oven på hverdagsoplaget, for gentegningerne omfatter også søndags- og weekendabonnementer. Til trods for de fine tal, så er vores målsætning fortsat at stabilisere Berlingskes oplag på 125.000, siger Morten Suhr Hansen.
Hos konkurrenterne i JP/Politikens Hus kan man glæde sig over, at hverdagsoplaget for Ekstra Bladet steg fra 106.669 i september 2005 til 112.232 i samme måned i år. B.T. faldt fra 94.455 til 93.204. peng.