Optikerkæden Smarteyes stormer frem i Danmark og åbner sin ottende butik i landet – denne gang i Aalborg.
Traditionen tro inviterer optikerkæden sine nye kunder til en sjov og alternativ shoppingoplevelse, baseret på værdibaseret oplevelsesmarkedsføring
I forbindelse med butiksåbningerne hylder den farverige optikerkæde kundernes mangfoldighed i samarbejde med den forestående Aalborg Pride Festival, der løber af stablen om små 14 dage.
Som ved de seneste butiksåbninger samarbejder har Smarteyes valgt at samarbejde med det unge bureau, Knowtheirname, som har planlagt en åbningsfest, der kommer til at stå i mangfoldighedens tegn.
Kunderne får således mulighed for at blive stylet af en professionel makeup-artist og få taget portrætbilleder af en professionel fotograf, som de bagefter kan bruge som profilbillede på sociale medier – eller til at involvere venner og familie til at træffe det rigtige brillevalg.
På den måde hjælper Smarteyes sine kunder med at finde de perfekte briller og giver samtidig kunderne en sjov og anderledes oplevelse med dem selv i centrum for begivenhedernes gang.
Tanken er naturligvis, at kampagnen skal leve videre på Smarteyes sociale mediekanaler, hvor kundernes portrætbilleder ligeledes bliver uoloaded til Smarteyes’ Facebook-side.
– Den brandingmæssige hensigt har været, at lave opsigtsvækkende og alternativ oplevelsesmarkedsføring, som involverer og aktiverer kunderne – både offline og online – og som samtidig genererer relevant og involverende content på sociale medier, fortæller Rasmus Hamann, direktør for Knowtheirname.
Og opskriften har allerede vist sit værd, da Smarteyes tidligere i år åbnede ny butik i Esbjerg.
Før kampagnen havde optikerkæden således kun 1.869 Facebook-fans, som efterfølgende sikrede kæden et organisk reach på 13.281 samt 236 involveringer alene i opslaget omkring portrætalbummet.
Sidenhen øgede en lignende event i Roskilde antallet af følgere på Facebook til 2.374, hvilket er en stigning på 27 pct. og ifølge Rasmus Hamann et godt eksempel på, hvordan oplevelsesbaseret content marketing kan leve videre og skabe vækst på sociale medier.