Orange annoncerer i dag udnævnelsen af Richard Moat til ny administrerende direktør i Orange Danmark.
Han har været ansat i Orange siden 1992 og har arbejdet inden for finans, forretningsudvikling og drift samt – senest – i stillingen som administrerende direktør for TA Orange i ThailandUnder Richard Moats lederskab er TA Orange – ifølge GSM Association – blevet den hurtigst voksende GSM operatør. Siden starten for syv måneder siden har TA Orange fået 900.000 kunder og en organisation på 2.000 medarbejdere.
Sideløbende annoncerer Orange udnævnelsen af Monique Moulle-Zetterstrom til Vice President i den internationale koncernledelsesstab hos Chief Operating Officer Graham Howe. Med base i Paris vil Monique få det overordnede ansvar for, at Orange’s værdier og løfter til kunderne implementeres og udbygges i alle Orange-selskaber verden over.
De sidste fem år har Monique spillet en altafgørende rolle i skabelsen af Orange A/S, tidligere Mobilix, som i dag er Danmarks 3. største operatør. En præstation, som gjorde hende til Årets erhvervskvinde 2001.