Den kontroversielle chef for Copenhagen Consensus-instituttet ved CBS, Bjørn Lomborg, lancerede i går sit bidrag til en klima-løsning: For sølle 45 mia. kr. får vi en armada på 1.900 førerløse skibe til fordeling over hele kloden, og disse skibe skal kunne skabe skyer, der vil bidrage til at nedsætte den globale opvarmning.
– Beregninger viser, at vi for 45 mia. kr. helt kan standse den temperaturstigning, der er udsigt til i det 21. århundrede. Man sender 1900 førerløse skibe ud på havene, hvor de sejler rundt og oppisker saltvandet. Det skaber skyer, som vil lægge en dæmper på varmen fra solen, siger Lomborg, der vurderer, at investeringen vil give pengene 2.000 gange igen.
Hans Georg Gearløs-agtige forslag skal ses som et alternativ til politikernes fokus på at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Forskellige forskere kommenterer Lomborgs skæve forslag, og hvor der er er konsensus om, at forslaget i teorien er rigtigt tænkt ved skrivebordet, men at det næppe er en holdbar klimamæssig løsning i virkeligheden.
Formanden for FN’s klimapanel, Rajendra Pachauri, har dog til inviteret Bjørn Lomborg til Indien for at forklare den alternative løsning på klimaspørgsmålet.
Jyllands-Posten og diverse andre aviser og medier.