Da den globale reklamebranches spidser sidste sommer samledes til VM i reklame i Cannes, kunne blandt andre Lego og Arla glæde sig over, at deres reklamer havde prisværdig international klasse.
Og nu markerer de to danske brands sig endnu engang på den internationale scene.
Denne gang i Storbritannien, hvor brancheorganisationen Outdoor Media Centre og branchemediet Campaign netop har fundet 14 nye arbejder værdige til at blive optaget i branchens ”Hall of Fame” og de to af dem er kreeret for henholdsvis Arla og Lego.
For Arla er det reklamebureauet Wieden+Kennedys Lurpak-univers, der handler om ”good proper food”, der er udvalgt – et univers, der i øvrigt også rummer en dejlig film, som du kan se under artiklen her.
Og for Lego er det bureauet Dazzleships outdoor-eksekvering med mini-figurerne i forbindelse med OL i London 2012, der nu er inkluderet i det fine selskab.
Blandt de øvrige ny-optagne på ”Hall of Fame”-listen i dette årti er navne som Landrover, Unilever, Volkswagen, Guinness og Google.
Du kan se hele galleriet – som rummer outdoor-eksekveringer tilbage fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne, lige her.
Og Arla-filmen kommer her.